Edmund Paulus Violin
Denne gamle violin var et instrument min nabo en dag kom forbi mig og spurgte til råds om. Normalt ville jeg nok have videresendt sådan en sag til en decideret violin-bygger, men min kære nabo var så opsat på at det skulle være mig som lavede den, når vi nu kendte hinanden så godt :-)
Det er et gammelt arvestykke fra hans mor, som blot har hængt til pynt i mange år på væggen, uden at blive brugt - simpelthen fordi ejeren som lille blev tvunget til at gå til violinundervisning, men hadede det som pesten og derfor aldrig ville spille på den siden - dog kunne han ikke nænne at smide den ud :-)
Efter mange år som vægpynt har den været udsat for en del fugtigheds og temperatur-svingninger, hvilket har resultet i en flækket top som skulle limes 3 steder. Derudover var stemmemekanikker så slidte at de ikke længere kunne gribe ordentligt fat, så disse skulle der også laves nye af.
Se nedenfor hvordan processen gik fra MEGET antik vægpynt til vellydende spilbar violin!
Fugtighed, fugtighed og atter fugtighed..
Et træinstruments værste fjende er for lav (eller alt for høj!) luftfugtighed.. Er instrumentet i længere tid udsat for et miljø udenfor de optimale 45-55% relativ luftfugtighed, så begynder der hurtigt at ske ting og sager! Dækket kan fx. hæve op eller skrumpe sammen, hvilket som i dette tilfælde resulterer i revner og sprækker - øv!
Heldigvis kan disse skader da repareres :-)
Flækket top
Violinen havde én meget slem revne, og to mindre revner, så første opgave gik på at få separeret toppen med sider & bund.
Løse stemmeskruer
Stemmeskruerne var også blevet så slidte, at de ikke kunne holde strengenne i stemning længere - derfor skulle der også slibes 4 nye!.
Også i enden
Måske det er lidt svært at se på billedet, men det sorte stykke, som snoren fra broen hviler på, er faktisk også revnet væk fra toppen!
Af med hatten
Sådan så det ud da toppen først var blevet pillet af. Forsigtig opvarmning af limen rundt om i kanten og man kunne ligeså stille tvinge kroppen fra hinanden med en skarp kniv.
Ét stykke igen
Efter første limning af selve revnerne så toppen således ud. For at plane træet og lakken så det havde en jævn overflade, måtte der ryge lidt af den oprindelige lakering. Herefter må en bejdse farvematches og lægges på, hvorefter den fik et tyndt lag klarlak.
Træpiller?
For at forhindre bruddet skal ske igen, limede jeg nogle små træ-pyramider på undersiden af toppen, langs med det tidligere brud.
Reunion!
Alle brud er blevet limet og forstærket, og nu mangler kun at lime toppen sammen med resten af kroppen igen :-)
Klemmer, klemmer & flere klemmer
Masser af "clamping pressure" skal der til for sørge for der er ordentlig kontakt mellem top og resten af violin-kroppen.
Endelig samlet igen
Resultatet efter top og bund er blevet forenet igen og lysningen i træet er blevet farvematchet - nu mangler blot de fire stemmeskruer!
Endelig samlet igen
Resultatet efter top og bund er blevet forenet igen og lysningen i træet er blevet farvematchet - nu mangler blot de fire stemmeskruer!
Masser af patina
Flot "relic" og masser af patina i lakken.
Smukt!
Det færdige resultat - en smuk violin der vil holde mange år endnu - det er heldigt ejerens barnebarn lige er begyndt at spille violin, måske den nu kan blive brugt som instrument også? :-)