Ibanez Artist 2616

Ibanez 2616 Artist Series (Japansk produceret, 1974)


Denne guitar var Musik Mekanikeren's første renoverings projekt.

Den blev købt i Esbjerg for kun 1.000,- og dengang var standen også derefter - Men en tur på arbejdsbordet og mange arbejdstimer senere, var der pustet helt nyt liv i denne fantastiske guitar!


Dette er en Ibanez Artist 2616 fra '74, også kendt som "Lawsuit Era". Ibanez byggede guitarer der mindede så meget om Gibson's, at de til sidst blev lagt sag imod. Det er dog også tydeligt at se, at denne model er designet efter en Gibson ES-175 - dog med lidt Ibanez-flair ind over. Kvaliteten er dog helt på højde med, hvis ikke bedre, end Gibson!


Selve træet, hardware og elektronikken var i overraskende fin stand da den kom ind, men nut'en var helt slidt i bund, det meste af lakken ødelagt og båndene nærmest ikke-eksisterende.


Nedenfor kan du læse mere om nogle ting der er foretaget ved denne guitar, for at få den spilbar igen, samt se nogle billeder fra processen - god fornøjelse!




- Senere hen, efter denne billedserie blev lavet, har guitaren også fået monteret nye bånd, tilpasset en custom nut samt fået renset al elektronik for knas-fri amplification.

Et nyt projekt starter ud


Guitaren kom ind i denne stand, som umiddelbart ligner nogle børn der har fået lov at have sit sjov med noget fingermaling. En langsommelig proces med små mængder af malingfjerner på en blød klud og så ellers bare massere det tykke lag af, centimeter for centimeter..

Under overfladen


Efter fingermalingen var blevet fjernet ventede næste issue - tusindvis af bittesmå ridser overalt, som om overfladen var blevet fejet med en stålbørste!

Shiny!


Efter gradvist at have slebet lakken ned med finere og finere vådsandpapir, kom lakken endelig til sin ret :-)

.. And yet so satin


Startendede ved en korn 400 og sluttende ved korn 12.000 ville man kunne få en helt brilliant high gloss lakering tilbage - efterfulgt af en god gang buffing selvfølgelig.

Jeg valgte dog at stoppe ved korn 2.000, da lakken her har et lækkert semi-mat skær, som jeg syntes komplimenterer guitarens øvrige look rigtig godt.

Pas på ryggen


Ryggen var også udsat for sine tester, men ikke i nær så slem grad som toppen. Den fik dog alligevel samme tur, for et fuldendt look hele vejen rundt.

Udsigten fra toppen er fantastisk


Guitaren i al sin skønhed efter rensning, oliering og lakarbejdet er færdigt.

Her strenget op med 11'ere og klar til at blive spillet på!

På trods af de lave bånd der stadig var på dette tidspunkt, spillede den utroligt lækkert uden buzz?

Dog, kan et nært forestående re-fret kan ikke undgås, men det må være et projekt til næste regnvejrsdag ;-)


Inlay


Smukt inlay-arbejde på både headstock og gribebræt.


Mojo & Old Vibes


Med 100% originale pick-up's, potmetre & switch samt bro og mekanikker, har denne guitar masser af mojo og lækker mellemtone som en rigtig jazz-kasse skal have ;-)

Et stolt langt-undervejs projekt, som nu hænger og pynter hjemme i stuen :)