Kasuga Les Paul Custom

Kasuga Les Paul Custom, 1978

 

Denne skønhed kom ind til Musik Mekanikeren i dag og selvom guitaren generelt er i rigtig god stand, så er der alligevel nogle ting som skal efterses og trænger til en kærlig hånd.

 

Det er lidt af en sjældenhed, denne Kasuga - og heller ikke meget info at finde omkring den specifikke model på internettet.

Jeg brugte en god del tid på at søge divere websites, forums osv. på at finde ud af lidt mere omkring den.

Det viser sig, at det faktisk er en "Electra" guitar, produceret af Kasuga for Electra, men med Kasuga's eget brand (Ja, en smule forvirrende) :-)

 

Denne guitar er lavet som en krydsning mellem en Electra 2257 (mini-humbuckers, uden carved top) og en Electra 2258 (alm. humbuckers, med carved top).

Hvorfor Kasuga har fået lov at producere en tilsvarende guitar er et ubesvaret mysterie, men ikke desto mindre er her et eksemplar som ikke kun er gudesmuk at kigge på - den spiller og helt fantastisk og utroligt resonant!

 

Nedenfor kan du følge processen denne guitar har været igennem, for at komme til at spille sit ypperste igen :-)

 

 

 

Sådan så denne helt overdrevet lækre Kasuga ud, da den først kom til Musik Mekanikeren.

En utroligt flot gennemført og meget sjælden guitar fra den Japanske Matsumoku-fabrik,

Med tiden og flittigt brug er der dog nogle ting ved guitaren, som trænger til en kærlig hånd samt nogle ønsker fra ejeren.

 

 

Først og fremmest trængte guitaren til en ombånding. De gamle bånd var irrede, havde dybe huller rundt omkring og nogle andre havde forskubbet sig ud ad træet.

Efter en snak omkring mulighederne faldt valget på nye Stainless Steel frets, i samme dimensioner som de gamle.

Heruodver var nut'en også meget slidt, samt lavet af billigt plastik (et sted man kunne spare på omkostningerne i produktionen).

 

 

 

 

De gamle bånd blev pillet ud og rillerne renset & klargjort til at få monteret de nye Stainless Steel frets.

 

 

 

Dernæst blev de nye bånd monteret, én efter én.

Teknikken der bliver anvendt her er en blanding af lette hammerslag efterfulgt af "clamping pressure" fra en special-designet klemme.

 

 

 

 

 

Alle bånd er blevet installeret og klippet til, men inden de kan bliver planet og poleret til det endelige resultat, skal bånd-enderne lige trimmes til - ellers skærer man sig på fingrene! :-)

 

 

Close-Up af bånd-enderne efter de er blevet trimmet helt "flush" med kant-bindingen.

Enderne på de gamle bånd gik faktisk "kun" til den mørkebrune kant-binding, men her valgte jeg altså at give dem lige få millimeter ekstra i hver side, ved at gå ud til hvor den hvide kant-binding starter.

På denne måde får man lidt ekstra spille-flade på båndet, uden at det går ud over komforten.

 

 

Bånd-enderne er blevet tilpasset og næste skridt er at få alle bånd planet med hinanden. Dette gøres ved at køre en radius-blok med sandpapir henover båndene, indtil de alle har den samme højde & radius. At plane båndene gør, når de er efterfølgende er blevet crownet & poleret, at man undgår strenge-raslen rundt omkring på gribebrættet, fordi der evt. kan være et bånd som er højere end et andet.

 

 

 

 

Resultatet efter alle ny-monterede Stainless Steel frets er blevet planet, crownet & poleret.

De kommer til at spille som en drøm!

 

 

Ejeren havde et ønske om at få diverse små dings og hakker i lakken udrettet, så den igen stod pæn og flot med sin "honning glød" i lakken.

Der var nogle områder langs kantbindingen på kroppen, samt en del flere på bagsiden af halsen.

 

 

 

 

 

 

Først bliver der lagt en lille klat CA-lim med pigment, for at matche farven på lakken.

 

 

 

 

Efter limen er tørret bliver den planet med den omkringliggende overflade, og herefter slibes med våd-sandpapir i intervaller, først korn 320, derefter korn 400 og til sidst korn 600.

 

 

 

 

 

Efter våd-slibningen skiftes der over til Micro-Mesh, et specielt slibeværktøj som kan frembringe en flot shine til en lakeret overflade.

Rangerende fra korn 1.200 til korn 12.000 er det en omhyggelig & langsommelig proces, men resultatet bliver helt fantastisk!

 

 

 

 

 

 

Her er det sidste slebet med Micro-Mesh korn 12.000, efterfulgt af en let buffing.

 

 

 

 

 

Bagsiden af halsen får samme tur :-)

 

 

 

 

 

 

Plane og slibe ned.

 

 

 

 

Selvom der bliver renset grundingt inden limen bliver lagt, kan gammelt skidt og snavs være umuligt at fjerne. Her er de små dings forseglet og lakken poleret plan. Det er tydeligt at se den har fået et hak i tidens løb, men det kan heldigvis ikke mærkes længere når man spiller :-)

 

 

 

 

En smooth hals uden mærker og hakker - mhmmm :-)

 

 

Det sidste der mangler er en ny nut.

Denne bone-blank skal tilslibes så den passer til guitaren, og selve materialet kommer til at give væsentligt bedre tone og sustain, i forhold til den gamle billige plastik-nut!

 

 

 

 

Der var lagt en pap-shim ind som et tidligere forsøg på at hæve strengene lidt ved første bånd.

- Idéen er god og man må bruge det man har, men pap er ikke blandt de bedste materialer at shimme med :-)

Området skal renses op og gøres helt fri for pap og gamle lim-rester, så den nye nut får en helt frisk og plan overflade af sidde på.

 

 

 

 

Den færdige nut i ben. I min (og heldigvis også ejerens) optik tilføjer den kun endnu mere charme, til resten af guitarens i forvejen smukke æstetik.

 

 

 

 

 

Bånd er blevet skiftet, dings er blevet udbedret og den nye nut er installeret - nu mangler kun et sæt lækre strenge og et godt setup, så spiller denne guitar de næste 40 år :-)

 

 

 

 

 

Strenge monteret og færdig justeret. Hold op den spiller lækkert!

Elektronikken blev også renset igennem og diverse skruer & hardware strammet op.

Klar til at komme hjem til sin ejer, som med længsel har gået og ventet på at kunne spille på sin Kasuga igen :-)