Tilpasning Nut & Saddel

Tilpasning af Nut & Saddel

Det Praktiske:


Lyder dit instrument mere som en citar?

Rasler strengene når du spiller dem åbent?

Udover stikkende båndender og dårlig justering, er der ikke meget der kan ødelægge et godt instrument som en dårligt skåret nut og/eller saddel.


Det handler om balance og er der ujævnheder eller forkerte mål i den ene eller anden ende af dit gribebræt, ja så mærker - og især hører - du det lynhurtigt.

Ved 1. bånd er det meget mærkbart om en nut er skåret og tilpasset rigtigt eller ej - det er de desværre sjældent på selv helt nye instrumenter.



Symptomer:


Det er relativt nemt at høre eller se om din nut eller saddel trænger til udskiftning.

Det kan bl.a. være:


  • En eller flere strenge rasler når du spiller dem åbent.
  • En eller flere strenge ligger for lavt i rillerne ved Nut'en (halvdelen af strengen skal gerne ligge i selve Nut'en, mens den anden halvdel skal ligge over).
  • Strengene hopper let ud over kanten af båndet ved spil (forkert string-spacing).
  • Dit instrument har en "citar-agtig" lyd.
  • Dit instrument laver en "kink" lyd når du stemmer det.
  • Dit instrument intonerer dårligt.
  • Dit instrument er hårdt at spille på ved første bånd.


Det Tekniske:


Højden på selve nut'en, afstanden strengene imellem og den slebne vinkel på selve rillerne - alt sammen har det indflydelse på hvor rent dit instrument spiller og om det kan intonere ordentligt.

Det samme gør sig gældende med højden og intonations-punkterne ved sadlen.


Over tid vil begge dele også blive slidt og filet langsomt ned af strengene selv, hvorfor de til sidst bliver så lave eller udslidte, at strengene kan rasle eller ikke længere producerer en ren tone.


Sadler og Nuts (eller stolen, som det også hedder på dansk) kan fremstilles i mange forskellige materialer - Micarta, TUSQ (Polymer), Perlemor, Okseben, Stål, Messing osv.

Alt efter materialet og dets' densitet har det indflydelse på din lyd og holdbarheden generelt.


En tilslibning af ny Nut eller Saddel kan bl.a omfatte følgende:


  • Afmontering af den gamle Nut eller Saddel samt evt. hardware fra instrumentet.


  • Afrensning af evt. limrester.


  • Kopiering af profil fra den gamle Nut eller Saddel.


  • Evt. udregning af ny profil til Nut eller Saddel.


  • Grovslibning og tilpasning af emnet.


  • Udregning af string-spacing og skæring af riller.


  • Fintilpasning af Nut eller Saddel til instrumentet.


  • Endelig polering og montering.


Musik Mekanikeren kan fremstille en ny Nut eller Saddel i alle typer materialer, specielt tilpasset til netop dit instrument.


Er du i tvivl om hvorvidt Nut'en eller Sadlen på dit instrument kunne trænge til en opgradering, er du altid velkommen til at kigge forbi med dit instrument til en nærmere undersøgelse.