Et gammelt arvestykke kom forbi Musik Mekanikeren's værksted i dag.
En kunde havde arvet denne gamle semi-hollow guitar fra sin morfar, som bare havde ligget længe i en kasse oppe på loftet. Den var støvet og beskidt, strengene rustne og broen havde for længst givet op.
Men med lidt knofedt og kreative løsninger samt en masse kærlighed, kom den hurtigt op og blev en fin spilbar guitar igen, med masser af gode minder.
Se billedserien nedenfor!
Guitaren som den først så ud da den kom ind til Six Strings beskidt og uspillelig, samt en bro der havde givet op..
Nogle klipper ikke enderne af deres strenge efter montering - hvilket kan have effekt på tuning-stabilitet!
Men det er en anden snak, kig forbi værkstedet hvis du gerne vil have nogle tips til strengemontering :-)
Broen's huller var så udvidede, på grund af strengenes pres, at de ikke længere kunne holde posterne..
I stedet for at udskifte hele broen, blev kunden og jeg enige om at det var sjovere at genbruge den gamle. Her bliver huller fyldt ud med lidt nyt træ og en lille smule lim. Efterfølgende blev de genboret og den originale bro skrues tilbage på plads.
Båndene var i udemærket stand, så de blev blot renset og poleret, samt kroppen renset af.
Selve tremolo-systemet og tailpiece blev også afmonteret og gennemrenset. (Der manglede både en fjeder & de bevægelige dele var godt rustne)
Mhmm, vintage pick-up's - mon de lyder godt? :-)
Guitaren er blevet renset af og pudset op, halsen har fået olie og nyt liv, samt nogle gode strenge monteret.
Dog, inden alt dette kunne lade sig gøre, skulle halsen ligge et par uger i "spændestok", da den havde kraftig up-bow (nogle kalder det også "flitsbue"), hvilket resulterede i meget høj strengehøjde!
Bro og tailpiece m. tremolo er blevet genmonteret og er igen fuldt funktionsdygtigt!
Hardware der skinner med masser af patina.
Det færdige resultat - en flot guitar med masser af historie!
Ejeren blev meget glad for at se sin morfars gamle guitar komme tilbage i spilbar stand.
- Mon talentet også følger med? :-)